Middagsboller med bulgur
Beskrivelse
Disse boller er perfekte som tilbehør på middagsbordet. De indeholder bulgur og rosmarin og passer rigtig godt sammen med rustikke gryderetter, kylling og lam. I opskriften er anvendt frisk rosmarin, men der kan sagtens anvendes tørret rosmarin i stedet. Beregn ca. ½ teskefuld tørret rosmarin for en spiseskefuld frisk.
Ingredienser
| 1 | dl | Bulgur |
| 2 | dl | Kogende vand |
| 25 | g | Gær |
| 1⁄2 | dl | Lunkent vand |
| 2 | dl | Mælk |
| 2 | spsk | Friske rosmarinblade |
| 4 | spsk | Vegetabilsk olie |
| 2 | spsk | Honning |
| 1 | tsk | Salt |
| 3 | dl | Grahamsmel |
| 3 | dl | Hvedemel |
| Til | |
|---|---|
| Tilberedningstid | 2 timer |
Fremgangsmåde
1. Hæld bulguren i en skål og dæk den med kogende vand. Lad det stå i en time eller indtil alt vandet er absorberet.
2. Varm mælken i en gryde indtil det begynder at boble rundt i kanten af gryden. Tilsæt rosmarin, olie, honning og salt. Bland grundigt og tag blandingen af varmen og køl lidt ned.
3. Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt den lune mælkeblanding. Tilsæt bulgur, grahamsmel og hvedemel lidt efter lidt.
4. Når dejen er for stiv til at man fortsat kan røre i den, tages den ud på en let melet overflade og æltes grundigt igennem til den er elastisk og glat.
5. Læg dejen tilbage i skålen, dæk den med madfilm eller et rent viskestykke og lad den hæve til størrelsen er fordoblet.
6. Rul dejen ud i mellemstore boller og anbring dem på en bageplade dækket med bagepapir. Lad dem endnu engang hæve til cirka dobbelt størrelse.
7. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 200°C i 15-20 minutter eller indtil de er gyldne.
